Mange tænker med det samme på røde og blå og gule huse i Sverige, når der bliver sagt træhus. Endnu flere tænker på et sommerhus. Men det ses faktisk oftere og oftere, at man bygger nye træhuse til helårsbrug.
Æstetikken
Det er værd at nævne æstetikken, når man taler om fordele ved træhuse. At bygge sit hus med træmaterialer frem for eksempelvis mursten, giver hele bygningen et helt nyt look. Husets udtryk bliver markant anderledes, når man vælger at bygge i træ frem for mursten.
Huset vil fremstå mere naturligt og enkelt. Det giver et meget mere let udtryk at bygge i træ, nærmest uanset hvilken sort, man vælger at benytte sig af. Der findes mange forskellige typer træ, man kan bygge med, der hver især har sit helt eget udtryk. Der er naturlig variation i farverne og nuancerne af de forskellige typer træ, og alle har sit eget, særprægede og unikke udtryk, der kan tilføre noget meget smukt til et hus.
Miljøet
Ligeså vigtigt som det er at nævne æstetikken ved træhuse, er det miljøvenlige aspekt af træhuse også en stor faktor, når man skal beslutte, hvorvidt man vil bygge sit hus i træ eller ej. Mange byggefirmaer, der har bæredygtighed som fokuspunkt benytter sig ofte af Saga Wood, når man skal bygge huse i træ. Fordi dette træ er behandlet med varme, er det både smukt og bæredygtigt. Når man behandler træ med varme foregår det hele i en meget blid proces, som ikke er alt for grov mod det fine træ. Dette betyder altså, at man kan bevare træets gode kvalitet samtidig med at man gør, at træet kan holde sig i længere tid, fordi man ikke slider det ned i processen af varmebehandlingen.
Når man varmebehandler træ bliver dets stabilitet og styrke øget med mellem 70 og 90 procent, ligesom at træets fugtoptagningsevne stiger med næsten halvdelen.
En sidste del af varmebandlingen er imprægneringen. Træet får et lag linolie, som styrker træet.
Noget, man ofte ser på træhuse er, at de med årene bliver dækket af alger og svampe. Det er rigtig ærgerligt, fordi dette slider meget på træet og nedbryder det. Men linolien er konstrueret, således at der med imprægneringen af dette opstår meget dårlige trivselsvilkår for både svampe og alger.
Det nordiske look
Det passer perfekt ind i dagens trend at bo i et træhus. Det skandinaviske udtryk er meget moderne, og et træhus passer perfekt ind i det nordiske billede. Det er minimalistisk og naturligt samtidig med at et træhus er tidsløst. Hvis man beholder træet i sin egen naturlige farve uden at male det, undgår man også at huset får et ”sommerhus-look” eller bare ligner en kopi af et hus i den svenske ødemark. På den måde kan man sagtens slippe afsted med at bygge et helårshus i træ. Ikke nok med at det følger tidens trend, er det også godt for miljøet, og udbuddet af byggefirmaer, der specialiserer sig i træhuse bliver da også større og større.